Professionel slibeservice til træindustrien
Slibning af klinger og savklinger
Hos Junget kan du få udført slibning af klinger, savklinger og rundsavsklinger i mange størrelser og udførelser. Vi sliber alle typer klinger i HSS og HM, uanset tandform. Vi håndterer klinger fra min. 80 mm til maks. 1000 mm i diameter.
Har du behov for at slibe rundsavsklinge eller få vurderet, om en klinge kan genopslibes, hjælper vi gerne med rådgivning og den rette løsning.
Slibning af båndsavsklinger
Vi renoverer, opsliber og fremstiller alle typer båndsavsklinger. Vi udfører slibning af båndsavsklinger i hærdet stål, HM og stelit. Afhængigt af anvendelse og stand kan en båndsavsklinge ofte genopslibes mange gange.
Slibning af bor og skaftfræsere
Vi sliber også bor, skaftfræsere, spiralfræsere, radiusfræsere, profilfræsere, trinbor og specialbor. Med 3D-opmåling af værktøjets vinkler og konturer sikrer vi en præcis og ensartet slibning.
Se oversigt over hvilke produkter Junget kan genopslibe for træindustrien.
Flere slibeløsninger til træindustrien
Som en del af Jungets generelle slibeservice tilbyder vi professionel slibning af værktøj til træindustrien. Vi genopsliber blandt andet diamantværktøj, høvljern, høvlklinger, stemmejern, blanketjern og specialværktøj.
Slibning af diamantværktøj
Er dit diamantværktøj ikke længere skarpt, hjælper vi også med diamantslibning. Det gælder blandt andet klinger, zerspannere, skaftværktøj, fræsere og bor. Vores moderne maskiner arbejder med høj præcision. Læs mere
Planslibning af høvljern og høvlklinger
Vi plansliber høvljern, høvlklinger, vendeknive, profilplatter, finerknive og papirknive. Vi håndterer både Tersa, Variplan, Centrofix, Centrostar, Terminus, Centrolock og standardløsninger.
Profilslibning og specialopgaver
Vi tilbyder også profilslibning af blanketjern og fastbestykkede fræsere. Derudover hjælper vi med specialopgaver som slibning af stemmejern, slibning af økse, ziehklinge slibning, slibning af knive til flishugger og slibning af værktøj til corian.
Slibning er godt for miljøet
Smid ikke gode savklinger og skærende værktøj ud. Med slibning af savklinger, rundsavsklinger og andet værktøj kan levetiden ofte forlænges betydeligt.
Genopslibning kræver færre ressourcer end at købe nyt, og mange værktøjer kan slibes flere gange, før udskiftning er nødvendig.
Det er godt for miljøet – og godt for bundlinjen.
Lad det komme an på en prøve
Overvejer du en slibeaftale med Junget, tilbyder vi prøveslibning til nye erhvervskunder. Det er en god mulighed for at vurdere kvaliteten af vores slibeservice, før du indgår et samarbejde.
Ring til Junget for en nærmere aftale om prøveslibning.
Prøveslibning gælder kun erhverv og forudsætter en forudgående aftale med henblik på et kommende samarbejde.
RING TIL OS - 89 36 55 30 RING TIL OS - 89 36 55 30Hvad koster slibning af savklinger og klinger?
Prisen på slibning af klinger og savklinger afhænger af type, størrelse, slitage og opgavens omfang. Det giver ofte bedst mening at sende flere emner samlet til slibning, da transport og håndtering dermed bliver mere fordelagtig pr. enhed.
Udfyld formularen nederst og få en prisindikation.
Hvornår kan et værktøj ikke længere genopslibes?
Vi oplever ofte, at kunder spørger, om det kan betale sig at få udført slibning af savklinger, rundsavsklinger eller andet værktøj.
Erfaringen viser, at svaret i de fleste tilfælde er ja. Har du bestilt vores slibebil til afhentning, kan du roligt medsende de værktøjer og skær, du er i tvivl om.
Ved varemodtagelse vurderer vi, om værktøjet fortsat kan genopslibes. Kan det ikke slibes forsvarligt, returneres det igen. Eftersyn af en klinge, som kasseres, koster kr. 27,-. Andre værktøjer vurderes uden beregning.
Kan værktøjet slibes, udfører vi naturligvis arbejdet, så du får mest muligt ud af dine værktøjer.
Kontakt Jungets sliberi. Vi giver gerne gode råd og vejledning til genopslibning af dine værktøjer...
Find en medarbejder for direkte kontakt